Mark Hartwig, grundlægger af flere tøjkæderfogi.dk logo

Mark Hartwig, grundlægger af flere tøjkæder

Det er en ren overskudsforretning for mig

Da jeg var investeringskunde i banken, var jeg ved at blive sindssyg. Jeg blev ringet op hele tiden: ”Nu skal du købe, nu skal du sælge.” Jeg var hele tiden usikker på, om banken handlede i min eller sin egen interesse. Det var simpelthen umuligt at gennemskue, og jeg blev frustreret over det uigennemsigtige marked. Nu betaler jeg Formue- og Investeringspleje A/S for at holde øje med mine penge, så jeg kan føle mig tryg ved, at nogen varetager mine interesser. Og så jeg ikke hele tiden bliver forstyrret.

Jeg synes det er mest reelt, at det firma, der skal forvalte mine penge, er betalt af mig, så de varetager mine interesser og ikke ledelsens/virksomhedens.

Et spørgsmål om tillid

Det er et spørgsmål om tillid til de mennesker, du arbejder sammen med. Det havde jeg fra begyndelsen. Det vigtigste for mig er, om jeg får noget for mine penge – også udover penge. Og der synes jeg, at Formue- og Investeringspleje har vist sig at være ekstraordinært gode. De giver en fantastisk service. Det er ligegyldigt, hvilke spørgsmål, problemer eller ønsker jeg har haft, så har de kunnet hjælpe mig. Du føler aldrig, at du er til ulejlighed, og du ringer aldrig forgæves. For hvis Formue- og Investeringspleje ikke kan svare på dit spørgsmål, så ringer de til nogen, der kan. Jeg har aldrig fået et nej, og det er altså svært at sætte kroner og ører på.

Livet handler om muligheder

Aktiemarkedet går op og ned, og jeg er helst fri for hele tiden at følge med i udsvingene. Jeg har det sådan, at jo mindre jeg ved jo bedre. For mig handler livet ikke om penge, men muligheder.

Man bliver sgu ikke i godt humør af at gå i banken. Det bliver man ALTID hos Formue- og Investeringspleje. De kender min familie og mine økonomiske forhold, og så er der kaffe på kanden, når man kommer forbi.

Hvis jeg bliver i tvivl, om noget er fornuftigt, så ringer jeg til Robert. Han er en fantastisk god sparringspartner.

Læsset vælter aldrig

Med Formue- og Investeringspleje er det min fornemmelse, at læsset aldrig vælter. Du har altid en fornemmelse af, at den her vogn, den skal sgu nok blive på sporet, selvom vognen den slingrer lidt engang imellem, som det jo er med investeringer. Der er aldrig nogle ubehagelige overraskelser i form af skattesmæk.

Jeg forventer, at min rådgiver er i stand til at afkode, hvad det er, jeg vil. Det ved jeg måske ikke altid helt selv. Og hvis ikke du har styr på det skattemæssige, kan du altså virkelig komme til at dumme dig. Jeg har fået stribevis af gode råd.

Jeg har regnet lidt på det, og jeg tror altså, at jeg tjener mere på deres råd og fordele, end jeg betaler dem – det er en ren overskudsforretning for mig.