Om Formue- & Investeringspleje A/S

Formue- & Investeringspleje A/S har siden 2000 tilbudt uvildig og professionel formue- og investeringsrådgivning i øjenhøjde.

Læs mere om formuerådgivning

Strategisk partnerskab

Vi blev grundlagt i 2000 af direktør Robert Thiesen og investeringschef Johnny Madsen, og i maj 2001 fik selskabet godkendelsen som fondsmægler.

Siden er vi vokset til en af landets førende uvildige kapitalforvaltere med varetagelse af en portefølje på omkring 5 milliarder kroner for selskaber, fonde og private.

I 2020 fik vi endnu en medejer, da den internationale forsikrings- og pensionsmægler Söderberg & Partners købte sig ind i virksomheden.

Söderberg & Partners har i en årrække drevet Wealth Management i Sverige og Norge, og nu er turen kommet til Danmark – en opgave som Formue- & Investeringspleje A/S varetager.

Strategisk partnerskab
Uafhængig og langsigtet formuepleje

Uafhængig og langsigtet formuepleje

Vi hjælper både virksomheder og enkeltpersoner med investering af deres formue, og vi skaber langsigtet værdi på en række områder relateret til vores kunders økonomiske forhold – nu og i fremtiden.

Vi er et fasttømret rådgiverteam bestående af nogle af markedets dygtigste og mest erfarne formuerådgivere inden for formue- og investeringspleje, som alle løbende efteruddannes og har alle de relevante certificeringer.

Du får altid formuerådgivning skræddersyet til dit behov. Vi møder dig som menneske og kunde, og der er ingen fast kasse, du skal passe ind i. Til gengæld forventer vi, at du er afklaret med, at du ønsker at lade os forvalte din formue og investering.

Mere end rådgivning om investering af formue

Har du tænkt over, hvordan du skal forsørge din familie efter pensionsalderen? Ved du, om der er midler nok til, at I kan opretholde den levestandard, I ønsker?

Når du lader os om forvaltning og investering af din formue, investerer du samtidig i din alderdom. Du behøver ikke vide noget om aktier, investering eller økonomi – det klarer vi for dig.

Vi tror på værdien af langsigtede investeringer, som giver stabile afkast over længere tid. Det giver dig sikkerhed at vide, at du også har en god økonomi om mange år.

Mere end rådgivning om investering af formue

Investering af din formue gennem dialog

Som kunde får du ikke blot en fast tilknyttet rådgiver til investering af din formue – du får en professionel økonomisk sparringspartner, som altid tænker hele vejen rundt om din økonomi. Det er muligt, fordi vi gennem tæt dialog med dig får et indgående kendskab til din person og dine økonomiske forhold.

Først når vi har fuld indsigt i din økonomi og mennesket bag, kan vi sammensætte en investeringsprofil og rådgive dig til den mest optimale investering af din formue.

Kontakt os og hør nærmere

Vi tjener penge, når din formue vokser

Vi adskiller os fra mange andre i branchen, fordi vi er frigjort fra kapitalinteresser, kurtage- og provisionsaftaler. Hos os får du altså uvildig rådgivning om investering af din formue. For dig som kunde betyder det, at du kan være sikker på, at vi altid agerer 100 procent ud fra dine interesser.

Din succes er vores succes. Jo mere afkast til dig, jo mere tjener vi. Det er mest fair for alle.

Læs om vores investeringskoncept
Vi tjener penge, når din formue vokser