Stillingsopslag: Vil du med på holdet i Formue- & Investeringspleje A/S?

Stillingsopslag: Vi søger en senior formuerådgiver til F&I-teamet i AalborgFogi.dk - nyheder

Er du klar til at udfordre dig selv og skabe en karriere inden for uvildig formuerådgivning hos Formue- & Investeringspleje A/S, hvor vi ikke kun investerer i formuer, men også i mennesker? Så er du måske vores nye formuerådgiver.

Vores forretningsmodel som familiekontor med uvildige formuerådgivere og et uafhængigt værdikoncept er i stærk vækst. Vi søger en dedikeret kollega til at styrke vores team og betjene kunder i Midt- og Sydjylland – med reference til kundechefen i Aalborg. Teamet består i dag af en kundechef, en akkvisitionschef og to senior formuerådgivere. Arbejdsstedet bliver i Vejleområdet med mulighed for at kombinere dit hjemmekontor med en arbejdsplads i Söderberg & Partners kontorer i Vejle og/eller Esbjerg.

Om jobbet

  • Skabe kontakter og opbygge relationer til Söderberg & Partners-kontorer i blandt andet Vejle/Esbjerg-området og visitere kunder til vores stærke samarbejdskoncept.
  • I samspil med kundechefen og akkvisitionschefen samt hovedkontoret i Roskilde at afholde aktiviteter og skabe relationer til potentielle kunder.
  • Aktivt tilføre nye kunder og kapital for at sikre en fortsat bæredygtig vækst i F&I.
  • Arbejde med uafhængig og langsigtet formueoptimering og at finde løsninger til private og selskaber med en større investerbar formue og kompleks økonomi.
  • At betjene vores kunder efter vores ’Gourmet’-koncept, hvor vi stræber efter at skabe en førsteklasses kundeoplevelse i alle aspekter af samarbejdet.
  • Udvikle dig i samarbejde med teamet med nogle af branchens mest erfarne og glade kolleger.
  • Være en faglig sparringspartner for kolleger i teamet, ledelsen og øvrige stakeholders.
  • Bidrage til et arbejdsmiljø, hvor vi tror på, at personlig udvikling, frihed og arbejdsglæde skaber gode resultater.

Om dig

  • Passioneret for at skabe gode kundeoplevelser.
  • Du har høj integritet og er god til at skabe nye relationer til potentielle kunder og samarbejdspartnere.
  • Analytisk, lyttende og god til at identificere og forstå kundernes behov samt kommunikere vores bud på løsningerne på en måde, så kunderne føler sig trygge i dem (keep it simple).
  • Du har erfaring med rådgivning inden for formueoptimering og vil gerne udbygge din kompetence på dette område.
  • Du kan bidrage som teamplayer i en uformel virksomhed, som er kendt for høj kvalitet, ordentlighed og arbejdsglæde.

Om os

Formue- & Investeringspleje A/S blev grundlagt i 2000 af direktør Robert Thiesen og investeringschef Johnny Madsen, og i maj 2001 fik selskabet godkendelsen som fondsmægler. Siden er F&I vokset til en af landets førende, uvildige formueforvaltere med varetagelse af en portefølje på godt
seks milliarder kroner for selskaber, fonde og private. I 2020 fik F&I endnu en medejer, da den internationale forsikrings- og pensionsmægler Söderberg & Partners købte sig ind i virksomheden. Söderberg & Partners er en international virksomhed med cirka 4000 ansatte, heraf knapt 500 i Danmark, fordelt på 25 kontorer over hele landet. Söderberg og Partners har siden 2004 tilbudt virksomheder og velhavere uvildig rådgivning
inden for blandt andet firmapension, erhvervsforsikring og wealth management. Med købet af en majoritet i F&I i 2021 tilbydes kunder i S&P nu også formueoptimering og kapitalforvaltning via et henvisningssamarbejde med F&I. F&I beskæftiger i øjeblikket 22 medarbejdere og har hovedsæde i Roskilde samt filial i Aalborg og Holte. Det er planen at etablere nye filialer flere steder i landet inden for de kommende år.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til jobbet eller Formue- & Investeringspleje A/S som virksomhed eller arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte:

Kundechef Tom Bargisen på 4640 4071 eller mobil 4059 4075.
Growth Manager Henrik Sewerin på 2268 6440.

Ansøgning med CV sendes til tb@fogi.dk.

Vi inviterer løbende til samtaler.

Ansøgningsfrist er 1. juni 2024.