Steen Thiel Hansen er tiltrådt som Relationship Manager i Holte

Steen bringer en imponerende erfaring med sig fra den finansielle sektor, senest fra en karriere på over 40 år i Danske Bank. Her har han siden 2005 været Senior Private Banker i bankens Elite afdeling, hvor han har ydet specialiseret rådgivning til nogle af bankens mest formuende kunder. Tidligere har han haft roller som både filial-, område- og erhvervsdirektør i Storkøbenhavn.
Hos Formue- & Investeringspleje får Steen en nøglerolle i at udbygge vores kunderelationer og tiltrække nye kunder. Hans rådgivning tager afsæt i en dyb forståelse for de komplekse behov, der følger med store formuer, kombineret med en overbevisning om, at langvarige relationer skabes gennem ordentlighed og personlig indsigt.
Med sin store erfaring og sit stærke netværk vil Steen bidrage til at styrke vores tilstedeværelse i Nordsjælland og sikre, at vores kunder får den mest optimale sparring omkring deres formueforhold.
Vi byder varmt velkommen til Steen.