Dansk Fi skifter navn til Formue- og Investeringspleje
Vi har gennem 20 år forvaltet formuer for både virksomheder og privatpersoner i hele Danmark. Sidste år flyttede vi kontor til landlige og rolige omgivelser i Tjæreby Syd.
Nu skifter vi navn til Formue- og Investeringspleje. Klik på videoen og hør direktør og partner Robert Thiesen fortælle mere om baggrunden for navneskiftet.
Rådgivning i øjenhøjde
Vi har fået et nyt logo og en ny visuel identitet, men vi er stadig de samme, stærke og uafhængige formue- og investeringsrådgivere, vi altid har været. Vi tror stadig på, at en klar strategi og en langsigtet helhedsplan er afgørende for at opnå det bedste afkast. Du får stadig kompetent rådgivning i øjenhøjde med dig i centrum.
Rådgivning og løbende formuepleje fylder mere og mere i de langvarige relationer, vi opbygger med vores kunder. Vi er ikke blot en kapitalforvalter. I dag er vi et moderne rådgivningshus, der håndterer formuepleje og investeringer ud fra den enkelte kundes ønsker og behov for afkast. Det vil vi gerne gøre endnu tydeligere i vores kommunikation, og det er én af årsagerne til, at vi skifter navn til Formue- og Investeringspleje.
Vi glæder os til at møde kunder og samarbejdspartnere under vores nye navn.