Tænk over dine investeringer, når inflationen trykker

Fogi.dk - nyheder

Inflationen er historisk høj i Europa for tiden, så kontante formuer bliver hastigt udhulet. Modsvaret er at placere sine midler i kvalitetsaktier og sprede sine risici. Det kan Formue- & Investeringspleje hjælpe alle dyrlæger med.

Økonomien i Europa er under pres, og en kraftigt stigende inflation gennem det sidste års tid har fået priserne på eksempelvis fødevarer og forskellige råmaterialer til at stryge mod himlen.

Heldigvis er kurven ved at flade ud, men inflationen i eurozonen befinder sig stadig i niveauet omkring syv procent, hvilket er historisk højt sammenlignet med normalen – altså i tiden før coronapandemien – som var i omegnen af én procent.

Det har selvsagt konsekvenser, ikke kun for erhvervslivets muligheder, men også for den enkelte borger, der ikke alene kan se sin købekraft dale, men også må være modvilligt vidne til en opsparing eller pensionsordning, der bliver udhulet.

Har man eksempelvis penge stående på en ordinær lønkonto med kun ganske få procent i rente, så bliver værdien af en sådan opsparing forringet på nærmest daglig basis.

Fra Formue- & Investeringsplejes side vil anbefalingen være, at man får set på sine investeringer og handlet derefter. En god måde at imødegå inflationsstigningen på er at placere sine midler i aktier og helst i kvalitetsselskaber, som har det, vi kalder pricing power.

Det betyder, kort fortalt, at de er i stand til at hæve deres egne produktpriser i takt med, at deres omkostninger stiger, uden at de nødvendigvis mister markedsandele eller bliver truet på likviditeten.

 

Overvej din risikoprofil

Fornuftige og langsigtede investeringer af denne type er med til at sikre, at man kan bevare eller endda styrke sin fremtidige købekraft, og netop derfor er tiden lige nu moden til at man får set på sin portefølje og foretaget de nødvendige justeringer, eksempelvis væk fra kontanter.

Præcis det kan Formue- & Investeringspleje hjælpe med. Vi har mange års erfaring med at gennemgå vores kunders investeringer og ruste dem bedst muligt til fremtiden, eksempelvis via konsolideringer i tider med høj inflation som nu.

Udover investeringer i værdipapirer har mange dyrlæger også midlet bundet i dels deres klinikker, og dels forskellige pensionsordninger, som man ligeledes bør tage aktiv stilling til og forvalte bedst muligt.

Konkret bør man overveje, om man har den rette risikoprofil set i forhold til den samlede økonomi, der er i spil for den enkelte. Har man eksempelvis en større friværdi bundet op i klinikken, så har man en god buffer, der giver lidt mere spillerum og tillader en lidt højere risiko.

Det er således det samlede billede, der tæller, og med en friværdi der gør, at aktiebeholdningen er en mindre andel af den samlede formue, end man måske troede, kan man lægge en mere præcis langsigtet plan for sine investeringer.

Med et overblik over sine ønsker og formue kan man – med vores hjælp – få lagt en investeringsstrategi, der afspejler den risiko, man både økonomisk og mentalt gerne vil løbe, og som man derefter kan få ført ud i livet i det rette tempo.